Den danske maler "Blomster-jensen" må nævnes først. Her er yndighed for alle pengene, i 1990 blev han solgt for over 2 milloner kroner på Christie's i London. Men Jensen han kunne det med de svære roser, glas, vanddråber og små bitte insekter. Han havde også en særlig kompositions-stil, bløde farvetoner og smukke, enkle (efter datidens smag) opsætninger. J. L. Jensen (1800-1856) havde egen blomster-malerskole. Der bestræbte man sig på at male fuldstændig som mesteren.

Fra Danmark til Frankrig. Èdouard Manet (1832-83) først. Billedet her til venstre er fra omkring 1882, altså en halv generation efter Jensen. Manet hører til blandt impressionisterne. Det ses. Naturen som den er spiller en vigtig rolle, det man maler, må ikke længere være kunstigt og arrangeret.

Det er bukettens lidt tilfældige højder og tilsyneladende hastige sammensætning der fascinerer. Dens lethed står i kontrast til den tunge glasvase.

Fra Manet til Monet. Claude Monet (1840-1926). De kan være svære at huske forskel på. Inden i mig selv siger jeg Monet = money, og så ved jeg hvem der er hvem. Det er hans åkander, der er blevet mest berømte, eller berygtede. De store originaler, som hænger på Museum of Moderne Art i New York er et underkæbeafslappende syn. De berygtede er dem på tedåser, T-shirts etc. Monet havde sine motiver lige uden for døren i sin vidunderlige have i Giverny. Der er kun et ganske lille spring fra hans åkande-billeder til det 20. århundredes farveabstraktioner.

Det havde den nordtyske maler Emil Nolde (1867-1956) også - altså motiverne lige uden for døren. Og ligesom Monets have er bevaret til visitter, kan man også besøge Noldes hus og have i Seebüll. Jeg har selv været der... en tidlig forårsdag, hvor der stadig kun var erantisser, vintergækker og et par krokus. Og Museet, tjae. Det var lukket. Jeg prøver igen en anden gang.

Men det var synet af Nolde's akvareller som en dag i 80'erne fik mig til at hive mine egne vandfarver frem og prøve. Det gik til min egen forbløffelse ganske godt. Såe - Vielen Dank, herrn Nolde. Det har givet mig store glæder i livet.

Tilbage til Danmark. Skagensmaleren Anna Ancher (1859-1935) er samtidig med Manet og Monet. Gruppen af malere på Skagen er et særligt afsnit i den danske kunsthistorie.

Anna Anchers lysende buket i den grønne keramikvase stråler umiddelbart af feminin lykke... indtil jeg kommer i tanke om, at hun havde mand og børn, og at en sådan buket ændrer sig fra dag til dag, og at man skal nå at fastholde indtrykket inden buketten dør helt. Stress, stress. Godt man ikke kan se det på billedet, og undskyld jeg blev så irriterende realistisk.

En anden kvinde - i Amerika maler også blomster, hun er Georgia O'Keeffe (1887-1986). Hun maler også andet, landskaber, kranier med mere. Men det er hendes blomster der har draget mig mest. Her var en maler som turde gøre selve blomsten til sensuel hovedperson.

Nini Larsen Duncan:
Først "Albertine" 25x25 cm, som er min yndlingsrose. En åbenbaring af milde krydrede dufte og rosa, abrikos og kobberfarver. Men med så mange kronblade at det bestemt ikke er et begyndermotiv.

Scabioser fra Annemarie's have i Birkerød. Fotograferet af mig, siden malede jeg dem.

Udsnit fra billedet "Klematis"